Skærebrætter i træ


{{amount}}

Skærebrætter

Vidste du det? Derfor er det en god ide at vælge et skærebræt i træ: 
 

Træ er mest hygiejnisk

 

I flere undersøgelser er forskellige skærebrætter af træ og plast påført nogle almindelige sundhedsskadelige fødevarebakterier. Resultatet viser en klar bakteriehæmmende virkning på skærebrætter af træ.

De bakteriehæmmende egenskaber er mest udbredt for nye skærebrætter, men selv for gamle, slidte skærebrætter af træ synes der at være klart lavere udbredelse af bakterier end for skærebrætter fremstillet af plast. Skærebrætter af træ kan hurtigt slibes eller pudses med sandpapir, så de bliver som nye igen.
 

Træs antibakterielle virkning kan forklares med dets porøse og hygroskopiske evne til at suge vand/fugt ud af bakterierne, hvorved de dør som følge af kemiske og bakteriedræbende stoffer i træet.
 

Teknologisk Institut er med i et stort nordisk projektsamarbejde, Nordic Wood, der finansieres af Nordisk Industrifond. Projektet går ud på at undersøge bl.a. træs hygiejniske egenskaber til bunds. Alle hidtidige resultater peger på, at træ står rigtig stærkt sammenlignet med andre materialer.
 

Kilde: "Træ Er Miljø", der er et samarbejde mellem syv organisationer og to myndigheder, slår i en ny kampagne fast, at træ er hygiejnisk. Yderligere information om træ og hygiejne kan fås på Træ Er Miljøs hjemmeside www.trae.dk